43-årig mand fik kørekort inddraget på stedet

HELSINGØR: Man skal trods alt blæse alkometret et stykke op før politiet inddrager kørekortet på stedet – alligevel lykkedes det for en 43-årig bilist torsdag aften.


Torsdag aften kl. 19.25 standsede en politipatrulje på Prøvestensvej i Helsingør en massivt spirituspåvirket fører af en personbil.

Føreren, en 43 årig mand fra Holbæk, fik lov til at blæse i alkometret og trods flere forsøg så kunne den målte promille kun ende på en måde.

Den 43-årige blev anholdt på stedet, sigtet for spirituskørsel, hvorefter han blev kørt ind til udtagelse af en blodprøve.

Det var dog ikke kun lidt blod som den 43-årige måtte aflevere, hans kørekort måtte han også aflevere idet førerretten blev administrativt inddraget med det samme.