Artikel

47-årig sigtet for trusler med skydevåben

Flere politipatruljer blev fredag aften sendt til Herlufmagle, efter at en 47-årig mand fra lokalområdet havde sendt billeder til en bekendt, hvor han viste et våben, og hvor han truede med at ville skyde.

Politiet fandt frem til den pågældende mand, som gik til fods på Suså Landevej, og her blev han overrumplet og anholdt klokken 0.23 natten til lørdag.

Han blev sigtet for trusler, og ved en ransagning på hans adresse blev der fundet et plastikgevær, som var identisk med det, han havde vist på billederne.

Det viste sig at den anholdte mand var ude af balance, og derfor blev han kørt til behandling på sygehuset.

Din digitale lokalavis for hele Nordkysten

Sponsorerede artikler