Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

50-årig mand forbrændt i køkkenbrand

HUMLEBÆK: En 50-årig mand fik forbrændinger på sin ene arm, da der gik ild i en gryde med fritureolie på Frederikkevej tirsdag eftermiddag.


Den handlekraftige 50-årige mand fik forbrændninger på sin ene arm, da han omkring kl. 14.30 forsøgte at slukke ilden i en frituregryde som stod på komfuret.

Helt korrekt forsøgte manden i første omgang at slukke ilden, ved at lægge låget på gryden, men denne indsats lykkedes desværre ikke  og ilden havde nu godt fat i frituren.

Flammerne fra gryden stod nu op i køkkenets emhætte, så den 50-årige beboer tog en kontant beslutning – gryden skulle udenfor med det samme.

Manden bar den brændende gryde afsted mod husets havedør, og det var så her at tingene kiksede lidt i den ellers flotte indsats: havedøren var monteret med en ny lås, hvor der skulle bruges nøgle.

Med en brændende gryde fritureolie i den ene hånd, lykkedes det rent faktisk for beboeren at få oplåst havedøren og bakset gryden ud i den fri luft., oplyser Nordsjællands Politi.

Ilden blev hurtigt slukket, og der kom kun få sodskader i køkkenet, grundet den 50-årige beboers meget kontante indsats, og han slap med en mindre forbrændning efter kampen med den brændende friture olie.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce