Gribskov: Regeringen er på vej med nye regler for, hvor meget en flygtningefamilie kan få i såkaldt integrationsydelse. Det kan risikere i, at op til 50 familier i Gribskov fra og med 1. juli ikke længere får nok til at dække husleje og leveomkostninger.
Foreningen Frivillig Flygtningehjælp har skrevet et åbent brev til Byrådet i Gribskov, hvor de spørger om en løsning på det problem, som vil opstå i kommunen, når kommunen fra næste måned sænker integrationsydelsen. Det skaber problemer for kommunens flygtningefamilier, som risikerer ikke at have råd til husleje.
– Vi vil gerne have, at kommunerne træder i karakter og siger til Regeringen, at det ikke er praktisk muligt. Skrækscenariet er hjemløshed, familier der må gå fra hus og hjem, børn der sulter og ryger i pleje, fordi forældrene går på gaden. Der er grund til at råbe vagt i gevær, forklarer formanden for Helsinge Frivilligcenter, Kirsten Gamst, der er medunderskriver på det åbne brev til Byrådet .
Hun er klar over, at kommunen er bundet på Regeringens lovforslag, men det betyder ikke, at politikerne ikke kan gøre noget for at afhjælpe flygtningefamilierne.
– Kommunen kan ikke gøre noget ved folketingets regler, men de kan skrue på huslejen i de kommunale ejendomme. De har nogle huse, som de lejer ud til flygtningene. Nogle på værelsesbasis, andre i huse, forklarer hun.
Ifølge det åbne brev til Byrådet, så er der en del familier, der får store økonomiske problemer med det nye lovforslag.
“Det skønnes, at omkring 50 familier med børn kan blive sat på gaden omkring august, fordi de ikke mere vil være i stand til at betale deres husleje, og at mange flygtningefamilier vil få vanskeligt ved at brødføde deres børn”, skriver Frivillig Flygtningehjælp i sit brev til Byrådets politikere.
Brevet er ifølge foreningen en advarsel fra de borgere, som har en daglig kontakt med kommuenns flygtningefamiler.
“Dette brev er et alvorligt ment opråb fra ”fodfolket” , som i dagligdagen har tæt kontakt til flygtninge, til Byrådet som ved flere møder har givet massivt tilsagn om at arbejde for den bedst mulige integration for flygtninge, som er tvunget ud af deres land af krig og bomber. Det er nu, at vi skal få tilflytterne integreret, så de kan blive en gevinst for samfundet, som kommer til at mangle arbejdskraft og som mangler foryngelse af befolkningen”, skriver foreningen endvidere.
Flere flygtningejobs
Administrationen på Rådhuset er opmærksom på problemet og mener, at det bedst løses ved at sikre job til de mange familier. Det er ellers en disciplin, der har vist sig at være ganske svær at udøve i praksis i andre kommuner.
Det virker ikke realistisk, mener Kirsten Gamst-Nielsen.
– Mange er traumatiserede og er derfor sværere at lære sprog, og der er meget begrænsede job til dem, der ikke kan dansk. Der er mange regler at lære at forstå og et begrænset udbud af arbejdspladser, forklarer hun.
Kommunen er aktuelt i gang med en partshøringsproces af alle de borgere, der er omfattet af de nye regler. Der bliver blandt andet sendt standardbrev ud på arabisk og russisk, der forklarer reglerne og konsekvenserne af de nye regler.
Ifølge administrationens vurdering er det ikke muligt at yde økonomisk hjælp til målgruppen ud over den hjælp, der kan ydes til borgere, der opfylder de normale betingelser for enkeltydelser. Dem, erkender kommunen, er der kun får af, og hjælpen de kan hente vil være tidsbegrænset.
Samlet set vurderer administrationen derfor, at der er begrænsede muligheder for at hjælpe målgruppen økonomisk.
Til gengæld kan der godt være mulighed for at se på huslejesænkninger, oplyser administrationen og peger på bofællesskaber som en mulig løsning. Det er dog ikke en løsning, der kan implementeres på den korte bane, men mere i et langsigtet forløb.
Administrationen foreslår i første omgang, at kommunen bruger en million kroner på at hyre to medarbejdere, der kan være med til at skaffe job til de trængte flygtninge.
