Kriminalmagasinet Politirapporten

51-årig kvinde dræbt: Påkørt af firhjulstrækker i buslomme på motorvej

LYNGBY: En 51-årig kvinde er søndag ved middagstid blevet dræbt i en tragisk færdselsulykke på Helsingørmotorvejen.

Den 51-årig kvinde blev dræbt på stedet, da hun af ukendte årsager blev ramt med høj fart af en stor firhjulstrækker i buslommen ved afkørsel 16.

I forbindelse med påkørslen af kvinden ramte bilen ind i et busskur og direkte ind i en betonvæg, der er ikke nogen oplysninger omkring førerens tilstand.

De pårørende til den dræbte 51-årige kvinde er underrettet.

Ved 14-tiden var politiet fortsat i gang med undersøgelserne af uheldsstedet, hvor teknikere skal sikre sporene og klarlægge omstændighederne for ulykken.

Ifølge en lokal kilde på uheldsstedet kan der meget vel være tale om at bilisten har taget fejl af selve afkørslen og buslommen med tragiske konsekvenser.