HILLERØD: En 52-årig kvinde optrådte som en regulær bølle, da hun gik amok på en togkontrollør på Hillerød Station, fredag eftermiddag.

En 52-årig kvinde og en togkontrollør kom korporligt op og slås i et Lokalbanetog på Hillerød Station, kvinden glemte i sin massive brandert tydeligvis alt om at hun var en pæn ældre dame og gik så ellers løs på togkontrolløren med både slag, spark, spytklatter og den klassiske kvindemetode: trækken i håret.
Anholdt og sigtet for vold
En patruljevogn fra Nordsjællands Politi var kl. 13.13 fremme på stationen hvor betjentene løb frem til spor 14, hvor overfaldet havde fundet sted, det oplyser vagtchef Michael Gaml fra Nordsjællands Politi.
Her endte det med at betjentene måtte anholde den 52-årige kvinde fra Tisvildeleje, og sigte hende efter Straffelovens paragraf 119 for vold mod tjenestemand i funktion.
Den massivt berusede og hidsige kvinde blev sendt en tur i dententionen, hvor hun kunne blive så meget ædru at hun var til at afhøre omkring sin voldelige optræden.
Efter afhøring blev kvinden løsladt, men historien melder ikke noget om hvorvidt den 52-årige tog toget hjem igen…..