Kriminalmagasinet Politirapporten

Frank Brix Danielsen idømt 12 års fængsel for at dræbe samlever

Den 53-årige Frank Brix Danielsen er mandag ved Retten i Randers blevet idømt 12 års fængsel for i januar i år at have dræbt sin 50-årige samlever, Britt Kaiser Palmgren.

I retten erkendte Frank Brix Danielsen, at han havde tager kvælertag på Britt Kaiser Palmgren, stukket hende adskillige gange med kniv og skåret hende i halsen.

Det var natten til den 23. januar ved parrets hjem i Ebeltoft, at drabet fandt sted.

Frank Brix Danielsen forklarede at han havde en mistanke om, at den 50-årige Britt Kaiser Palmgren havde haft en affære, og ifølge sin egen forklaring hentede han en kniv, som lå klar i soveværelset, da han konfronterede hende.

I soveværelset tog Frank Brix Danielsen fat om halsen på hende og forsøgte at kvæle hende og stak hende med kniven.

I første omgang lykkedes det Britt Kaiser Palmgren at flygte ud af huset og over mod naboen, men Frank Brix Danielsen fulgte efter og endte med at dræbe hende ved at skære hende i halsen og stikke hende i ryggen.

Lidt efter blev han anholdt og sigtet for drabet, og siden har han siddet varetægtsfængslet i sagen.

Britt Kaiser Palmgren blev stukket ihjel med 78 knivstik, kvalt og fik halsen skåret over. (Screendump fra Youtube)

Til dels planlagt og meget målrettet
”Han havde gemt en kniv i sengen, da han konfronterede sin samlever, hvorefter han forsøgte at dræbe hende med både kvælning og knivstik. Selv da han blev afbrudt, og hun flygtede over mod naboen, fortsatte han ufortrødent sit foretagende, indtil hun var død. Så der var altså ikke tale om en handling i et øjebliks affekt. Det var i hvert fald til dels planlagt og meget målrettet, og jeg finder at straffen er i den lave ende i forhold til sagens meget grove karakter, ” siger specialanklager Birgitte Ernst, der nu vil nærlæse dommens og overveje, om den skal indstilles til anke.

Den 53-årige Frank Brix Danielsen erkendte drabet og modtog dommen.  

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.