Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

56-årig vanvidsbilist mistede kørekort og bil på stedet

ØLSTYKKE: Fredag aften måtte en 56-årig mand fra Roskilde vinke farvel til både bil og kørekort efter at være snuppet med over 100 km/t i en 50-zone.

Ifølge lokale var det en motorcykelbetjent som fik fat i vanvidsbilisten på Frodebjergvej, fredag aften kl. 19.30, og kort forinden var bilisten i sin leasede Ford Mondeo blevet målt til mindst 107 km/t i bymæssig bebyggelse.

Det udløste en beslaglæggelse på stedet af bilen, ligesom den 56-årige mands kørekort blev inddraget på stedet.

– En hastighed på over 100 km/t i en 50-zone er en dyr omgang, kørekortet ryger ubetinget og bilen konfiskeres som hovedregel. I denne konkrete sag skal en dommer dog vurdere om beslaglæggelsen holder, oplyste vagtchefen til Politirapporten.nu lørdag formiddag.

Kort efter blev den beslaglagte Ford Mondeo borttransporteret på et fejeblad, og den videre transport for den 56-årige mand måtte ske på anden vis.

Hvad bøden så ender på for den 56-årige vanvidsbilist, det er pt ikke kendt.

FAKTA
Følgende overtrædelser betragtes som vanvidskørsel:
Uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder

Uagtsom forvoldelse af betydelig skade på nogens legeme eller helbred under særligt skærpende omstændigheder

Særligt hensynsløs kørsel

Kørsel med hastighedsoverskridelse på mere end 100 procent ved kørsel over 100 km/t.

Kørsel med en hastighed på 200 km/t. eller derover

Spirituskørsel med en promille over 2,00

Udvalgte strafskærpelser for vanvidskørsel efter færdselsloven – trådt i kraft 31. marts 2021
Kap- og væddeløbskørsel er skærpet fra bøde til fængsel. Kap- og væddeløbskørsel vil som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år efter færdselsloven.
Skærpelse af straffen til fængsel for de groveste hastighedsforseelser – dvs. hvor hastigheden er
– 200 km/t. eller derover eller
– mere end 100 procent for hurtigt, hvis hastigheden er mere end 100 km/t. Overtrædelserne vil desuden som udgangspunkt medføre ubetinget frakendelse af førerretten i minimum 3 år.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce