60-årig svæver i livsfare

NORD: En 60-årig mand fra Nordsjælland blev livsfarligt kvæstet, da han kørte direkte ind i en landbrugsmaskine i et T-kryds nær Svendborg, hvor han efterfølgende sad klemt fast i mere end en time.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Den 60-årige mand kørte ad Nyborgvej, i retning mod Ring Nord, da han kører ind i en frontlæsser som kom kørende med lav fart, ulykken skete ved at den 60-årige mand foretog et højresving direkte ind i den tonstunge landbrugsmaskine.

Ulykken skete kl. 13.16, og den hårdt kvæstede mand sad fastklemt i sin knuste bil i over en time.

Det var først kl. 14.26 at redningsmandskabet havde fået klippet bilen i stykker omkring den tilskadekomne, så han kunne frigøres.

Efter at være frigjort fra sin bil, er den 60-årige mand bragt direkte til Odense Universitets Hospital, hvorfra meldingen lyder at han er i livsfare.

Årsagen til ulykken er ukendt, men trods det at den 60-årige blev svært kvæstet så havde landbrudsmaskinen ikke taget skade, ligesom føreren af maskinen også var helt uskadt.

Sidste melding om tilstanden hos den 60-årige mand, er at han er fortsat i livsfare.