Seneste nyheder:

TV Nordkysten

61-årig kvinde overfaldet i sit hjem: Mand sigtet for voldtægt og drabsforsøg

UDSHOLT: Nordsjællands Politi efterforsker et brutalt overfald på 61-årige kvinde på hendes bopæl i Udsholt. En mand i slutningen af 20’erne er anholdt.

Ofret er en 61-årig thailandsk kvinde, som selv var i stand til at slå alarm til 1-1-2 søndag morgen kl. 06.41, på adressen har kvinden igennem adskillige år drevet en legitim enkeltmandsvirksomhed med thai-massage.

Der er ifølge  oplysningerne på nuværende tidspunkt på ingen måde tale om nogen form for bordel på adressen, men derimod helt almindelig virksomhed med thai-massage – om overfaldsmanden har misforstået dette er endnu ukendt.

Overfaldet skete tidligt søndag morgen, hvor en gerningsmand trængte ind hos den 61-årige kvinde og, ifølge de oplysninger som Nordsjællands Politi indtil videre har frigivet, udøvede vold og begik voldtægt mod kvinden. Manden frarøvede også kvinden forskellige effekter, inden han flygtede fra stedet.

Ifølge oplysninger til Netavisen Gribskov skal gerningsmanden i forbindelse med udøvelsen af vold have været så brutal, at han er blevet sigtet for drabsforsøg – om dette er korrekt forventes besvaret ved det grundlovsforhør der finder sted i løbet af mandag formiddag.

Den sigtede mand er ifølge Netavisen Gribskovs oplysninger en mand fra Helsinge.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com