67-årig snydt af en fed og en slank tricktyv

NÆRUM: En 67-årig mand blev mandag formiddag snydt af to tricktyve, en fed og en slank kvinde som begge beskrives som sydlandske.

Tricktyveriet skete på Nærum Station, mandag formiddag, ved at de to kvinde henvendte sig til den 67-årige mand og forsøgte at sælge ham nogle guldsmykker.

Tyvene kom selv hen til ofret, som havde sat sig på bænken på stationen, og falbød deres ‘guldsmykker’ som manden absolut måtte prøve på.

Herunder tog kvinderne bla. en halskæde af den 67-årige mand, så han kunne prøve deres ‘guldkæde’.

Den 67-årige mand ville dog ikke købe nogle af kvindernes ‘guldsmykker’ hvorefter de hurtigt forsvandt igen – og det var der en god grund til.

Under deres tarvelige optræden havde de byttet den 67-åriges egen halskæde ud med en billig kopi, og altså snuppet den ægte vare fra manden.

Gerningskvinderne beskrives som A: kvinde, mellem 60 og 65 år, stor / fed, sydlandsk af udseende og talte muligvis arabisk. B: kvinde, 18-20 år, slank og sydlandsk af udseende og talte muligvis arabisk

De to tricktyve kørte fra stedet en ældre, sort Ford med udenlandske nummerplader.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?