Seneste nyheder:

TV Nordkysten

75-årig truet ved flaskeautomat

HUMLEBÆK: En 75-årig kvinde fra lokalområdet stod og pantede flasker ved flaskeautomaten ved SuperBrugsen, tirsdag aften omkring klokken 19.45.

Under arbejdet ved flaskeautomaten kom en mand hen og bad den 75-årige om at stoppe, så han kunne pante i stedet.

Dette afviste kvinden dog og foreslog, at han kunne benytte automaten ved Irma i stedet. Det var manden tilsyneladende ikke interesseret i, og han blev derfor sur og kaldte kvinden flere skældsord, ligesom han truede hende med tæsk, hvis han så hende igen.

Herefter forlod manden stedet, så mere travlt havde han tilsyneladende ikke.

Manden beskrives som: dansk af udseende, 60-65 år, 170-175 cm, spinkel af bygning og hvid i huden. Iført skjorte og khaki-farvede bukser. Talte dansk.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com