HELSINGØR: En svensk mand på 75 år har anmeldt et groft gaderøveri, begået onsdag, midt i Helsingør.
Den 75-årige svensker blev onsdag, mellem kl. 12.00 og 13.00, udsat for et brutalt gaderøveri på åben gade.
Røveriet skete ved at tre mænd, formentlig østeuropæere, truede den 75-årige med en kniv til at aflevere sin pung med et større kontant beløb.
Røveri-offeret er ikke er så kendt med vejene i Helsingør, men har udpeget gerningsstedet som værende i et smalt stræde mellem Jernbanevej og Stengade.
Den 75-årige mand forsøgte først at anmelde røveriet til det svenske politi, men han blev af naturlige årsager henvist til Nordsjællands Politi.
Det 75-årige offer er kun i stand til at give et signalement af de to af de tre røvere, hvor begge talte engelsk med accent og formentlig var polakker eller rumænere.
Røverne beskrives begge som A+B, mænd,almindelige af bygning, 25 til 30 år, 180-185 cm høje og med mørkt hår.
Den ene røver bar en dunjakke, mens en anden havde en tatovering på kinden.