Seneste nyheder:

TV Nordkysten

77 indbrud i Nordsjælland

NORD: Typen med et lemfældigt forhold til andres ting har tydeligvis ikke fejret juleaften, ikke mindre end 77 indbrud er det blevet til henover de første juledage.

Nordsjællands Politi har modtaget melding om ikke mindre end 77 indbrud, fordelt ud i hele politikredsen siden 23. december.

Det er langt færre end de seneste år, oplyser vagtchef Hans Gosvig til Lokalavisen.dk i en status onsdag formiddag, 2. juledag.

– Det er stadig 77 for mange, for vi ville jo helst have nul. Og tallet på 77 vil sandsynligvis vokse, efterhånden som folk kommer hjem fra juleferie eller får tjekket deres sommerhuse. Men vi håber, at naboerne har været gode til at holde øje med husene, så vi ikke får så mange flere anmeldelser om indbrud,” siger Hans Gosvig, Vagtchef for Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk

Tyvene har primært slået til langs Strandvejen, samt Helsingørmotorvejen. Der er dog ikke en eneste lidt større by som er indbrudsfri, forlyder det.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com