83-årig trynede tricktyv

BIRKERØD: En 81-årig dame var ikke sådan til at snøre for en ca. 35-årig kvindelig tricktyv, tirsdag, og tyven endte med at løbe fra stedet.

 

En ca. 35-årig tricktyv blev jaget ud af en 81-årig dame i Birkerød.

En ca. 35 år gammel kvinde ringede på døren hos en 81-årig kvinde på Bistrupvej, tirsdag eftermiddag.

Kvinden oplyste at hun kom fra kommunen, og den 81-årige dame lukkede kvinden ind, men var allerede lidt mistænksom.

Den ca. 35-årige kvinde forsøgte herefter ihærdigt at opholde den 81-årige kvinde i køkkenet, men her slog alarmklokkerne til og den 81-årige dame blev vred.

Hun kommanderede den ubudne gæst om at komme ud i en vis fart, ellers ville den 81-årige ringe til politiet med det samme.

Den vrede ældre dame fik så jaget den ca. 35-årige kvinde ud af lejligheden, og hun forsvandt i løb ned ad gaden.

Politiet roser den 81-årige dame for hendes snarrådighed, og pointerer at personale fra kommunen altid bærer legitimation, og at man skal se den før man lukker nogen ind.

Den luskede kvinde beskrives som A: kvinde, ca. 35 år, kraftigt af bygning, blondt hår sat op med et spænde og lys i huden.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce