88-årig fundet død i blodpøl

NORD: En 88-årig mand blev i eftermiddags fundet død i en blodpøl, den døde mand blev fundet af sin hjemmehjælper som straks slog alarm. En villavej i Charlottenlund har dagen igennem været spærret under politiets undersøgelser.

 

Politiet har arbejdet intenst på stedet, og det vides endnu ikke om den 88-årige er død ved et fald eller ved en forbrydelse. (Arkivfoto:AA)

Nordsjællands Politi har dagen igennem arbejdet på stedet, dødsfaldet er betegnet som mistænkeligt , og en retsmediciner skal holde ligsyn på stedet før liget fjernes.Således har den døde 88-årige mand ligget død i stueetagen af sit hus hele dagen.

Politiet har startet en drabsefterforskning op, idet den omkomne bærer tegn på stump vold, men politiet påpeger at disse også kan opstå ved feks. et fald – det kan være meget svært at se forskel.

Manden blev fundet død kl. 13.38, og de umiddelbare undersøgelser viser ikke tegn på indbrud, og hele huset skulle have været aflåst.

Det vides ikke hvor længe den 88-årige mand har ligget død.

Østeuropæere set på vejen
Beboere i området  har lagt mærke personer i området, med østeuropæisk udseende, men politiet kan eller vil ikke begynde at konkludere noget ud fra observationer.

Det kan feks. være reklameomdelere som naboerne har set

Her sidst på eftermiddagen gik kriminalteknikere ind i huset iført dna-dragter, og startede på den minutiøse gennemgang af huset som var beboet af den 88-årige mand alene.

Hunde på våbenjagt
Politiets tjenestehunde har også været sat ind på stedet, her har de søgt rundt omkring på ejendommen og i området.

Det som hundene har søgt efter, er ting som en eventuel gerningsmand kan have kastet fra sig, feks. våben eller genstande fra huset.

Den døde mand bliver obduceret tirsdag, og her vil det formentlig blive fastslået om den 88-årige er død ved et hændeligt uheld i sit hus eller som offer for en eller flere forbrydere.

Umiddelbart en tragisk ulykke
Nordsjællands Politi har omkring kl. 21 meddelt at der ikke pt. er noget der peger på en forbrydelse.

Manden er formentlig faldet ned af sin trappe i det store to-etagers hus og har slået hovedet hårdt mod en genstand på trappen under faldet.

Dog skal ligsynet tirsdag bakke op om politiets fund på stedet, før man med sikkerhed kan fastslå at der er tale om en ulykke, politiet har dog ikke fundet noget i huset som tyder på en kriminel handling.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce