Seneste nyheder:

TV Nordkysten

9-årig dreng ramt af bil

FREDERIKSSUND: En 9-årig dreng blev påkørt i et fodgængerfelt, torsdag eftermiddag, da en ældre bilist ved et uheld overså ham. Drengen cyklede ud i et fodgængerfelt, hvor han blev ramt af en bil.

(Arkivfoto: Allan Andersen)

Alt tyder dog på at den lille dreng er sluppet meget heldigt fra påkørslen, som skete i et fodgængerfelt på Kocksvej.Den 9-årige dreng kørte ud i fodgængerfeltet på cykel, i selskab med en jævnaldrende dreng på et løbehjul, og en ældre mandlig bilist havde ikke set at de to drenge før det var for sent.

Den 9-årige dreng blev ramt af bilen og kastet omkuld på jorden, i første omgang virkede det til at han var alvorligt skadet og Lægehelikopteren blev tilkaldt til uheldsstedet.

Drengen blev behandlet på stedet af ambulancereddere, en paramediciner og en akutlæge, og han blev lagt på spineboard, inden han blev løftet ind i ambulancen.

Den kvæstede drengs far kom også til uheldsstedet, og sad i ambulancen hos sin søn, mens redderne arbejdede med ham.

Lykkeligvis kunne redderne og akutlægen fastslå at drengen ikke var i livsfare på nogen måde, og lægehelikopteren blev derved frigjort til andre opgaver.

Drengen er med ambulance kørt til undersøgelse på Hillerød Akutklinik, og ifølge Nordsjællands Politi er drengen formentlig sluppet med overfladiske skrammer.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com