FREDERIKSSUND: En kun ni år gammel dreng er blevet seksuelt forulempet på en sti ved Bakkekammen i Græse Bakkeby. Gerningsmanden beskrives som en ældre dreng på 12-16 år.
FREDERIKSSUND: En kun ni år gammel dreng blev onsdag eftermiddag seksuelt forulempet på en sti ved Bakkekammen.
Den ni-årige dreng var sendt til købmanden efter mælk, og på vej til købmanden passeres han af en 12-14 år gammel dreng på en knallert, politiet vil dog ikke udelukke at han kan være nogle år ældre.
Efter at have handlet, forlod ofret købmandebutikken og her bemærkede han igen knallerten som beskrives som en hvid knallert med et sort mønster.
På et stisystem kontakter knallertføreren så den ni-årige dreng med spørgsmålet ‘hvad er klokken’?
Den ni-årige dreng havde ikke noget ur, og det var næppe klokken som knallerkøreren reelt var interesseret i, idet han straks efter forulempede den lille dreng seksuelt.
A: ung mand, 12-14 år, måske et par år ældre, tynd til almindelig af bygning, brunt hår og blå øjne, iført en sort hættetrøje og blå bukser.
Han bar en hvid styrthjelm med et sort mønster, og knallerten/scooteren var ligeledes hvid med sort mønster.
Vidner til overgrebet, eller borgere som genkender beskrivelsen af gerningsmanden, kan kontakte politiet på telefon 114.