Valby: På næste lørdag inviterer Majbritt Kongstad inden for i sin chinchilla-farm i Valby. Alle er velkomne, også folk med egne chinchillaer.
Nuttede ser de ud, de små pelskræ, der både kan sige søde lyde og tåler at blive aet. Ja, der er mange gode grunde til at holde tamme chinchillaer i hjemmet og lørdag d. 17. september er der mulighed for at se en hel flok af dem på nærmeste hold.
Det sker, når der bliver afholdt en særlig kæledyrsudstilling med over 100 udstillede kælechinchillaer. Der vil også være dommerbedømmelse, kåringer, lotteri, ja selv chinchilla-agility og mulighed for masser af snak med erfarne chinchillaavlere.
Det er også muligt at medbringe sin egen chinchilla til konkurrencen. Læs mere på www.DCKF.dk, hvis du har en chinchilla, som du vil have med.
Tid: Lørd. d. 17. september KL 10-15. Rundvisning i chinchillastalden kl. 11 og kl. 14.
Sted: Vibelandsvej 8, Valby, 3200 Helsinge.
Entre: Gratis – alle velkomne.
Majbritt har tidligere deltaget i et indslag hos TV Nordsjælland. Det kan du se her: I Gribskov forsøger en landmandskone at få succes med opdræt af chinchillaer.