Advarsel: Jordskred ved kysten

VEJBY/HOLLØSELUND: To arealer, som ejes af Gribskov Kommune, er blevet afspærret på grund af jordskred. Kommunen advarer om at færdes i området, indtil der er foretaget en nærmere vurdering af sikkerheden.

Gribskov Kommune advarer borgerne i Vejby og omegn om at færdes ved to af kommunens arealer ved kysten, da der har været jordskred.

Det fremgår af et opslag på Gribskov Kommunes Facebookside.

Kommunen skriver, at de berørte områder drejer sig om Kystvej 5 og Drosselvej 6 i Vejby (Holløselund).

Det er efter en borgerhenvendelse om jordskred, at kommunen har besigtiget de to områder.

Ifølge opslaget har jordskredet på kommunens grund på Kystvej betydet, at et par af de placerede udsigtsbænke er blevet afspærret på grund af jordskredet, da det har fået hegnet til at styrte ned ad skrænten.

På kommunens areal på Drosselvej 6 i Vejby Strand er hegnet ikke styrtet ned.

Dog skriver kommunen: “Det er vigtigt at bemærke, at jordskredet er meget tæt på hegnet, og at man ikke bør bevæge sig ud over det.”

For at advare beboere og forbipasserende vil kommunen i dag, mandag, opsætte advarselsskilte.

Gribskov Kommune afslutter opslaget med en opfordring:

“Det er vigtigt at tage disse advarsler alvorligt og undgå at færdes i de berørte områder, indtil der er blevet foretaget en nærmere vurdering af sikkerheden.”

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?