Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Ægtepar snydt for formue: Falske politifolk stak af med 1,7 millioner kroner

Bedragerne er desværre meget dygtige når det kommer til at bedrage ældre borgere ved at udgive sig for at være fra banker eller myndigheder.

For en uge siden gik det ud over et ældre ægtepar i Greve, som blev kontaktet af en mand, der sagde han hed Tobias Eriksen og arbejdede undercover for Rigspolitiet. Han oplyste at politiet var ved at optrevle en sag om hacking, og at ægteparrets konto var i risiko for at blive tømt. Bedrageren var meget overbevisende og oplyste tjenestenummer og telefonnummer, som overbeviste den ældre mand om, at henvendelsen var reel.

Hen over weekenden var ægteparret i dialog med både ”Tobias” og en påstået kollega ”Bo”, som havde overtalt dem til at overføre hele deres formue på over 1,7 millioner til en såkaldt ”sikkerhedskonto”, hvorfra pengene ikke kunne stjæles af hackerne.

Søndag aften blev sagen anmeldt til politiet af pårørende til ægteparret, da de blev klar over, at noget var galt. Politiet kørte til ægteparrets hjem, hvor de blev afhørt til sagen.

Pengene var overført, men politiet efterforsker sagen i samarbejde med banken, for at følge pengestrømmen og finde frem til de udspekulerede svindlere.

Mange forurettede i sager om ældresvindel giver udtryk for, at de er flove, fordi de har ladet sig narre. Efterforskningen af denne type sager bevidner om, at det er professionelle bedragere, som lever af borgernes tiltro til myndigheder og banker. De finder ofte frem til oplysningerne om deres ofre på sociale medier, og det giver dem en indgangsvinkel til at skabe tillid hos de ældre.

Derudover skaber de frygt hos ofrene, som er bange for at miste deres penge. I denne sag har bedragerne desuden presses ægteparret ved at holde kontakten over en hel weekend.

Alle kan risikere at ryge i kløerne på de skruppelløse bedragere. Husk at politiet ALDRIG beder borgerne om at overføre penge! Ingen banker henter deres kunders kreditkort eller beder om koder, selvom der sker mistænkelig overførsler.

Et godt råd fra politiet er, at have lukkede profiler på sociale medier og få hemmeligt telefonnummer. Tal med dine ældre pårørende om risikoen for at blive bedraget, og ring til politiet på tlf. 114, hvis du eller dine pårørende får mistænkelige opkald.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg