Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Ældre ægtepar fundet døde: Har ligget døde i flere uger

ESPERGÆRDE: Fredag aften kontaktede en god borger Nordsjællands Politi, idet han var bekymret over ikke at have set sine naboer i flere uger.

Nordsjællands Politi oplyser at man modtog anmeldelsen fredag aften kl. 20.26, og på baggrund af naboens bekymring blev en patrulje sendt ud til adressen.

Patruljen fandt to afdøde personer i villaen på Mindevænget i Espergærde, der er tale om et ægtepar, en 75-årig kvinde og en 76-årig mand, som det vurderes at have ligget døde i flere uger.

Politiet mødte op med KST, teknikere, retsmediciner og efterforskere, som undersøgte stedet minutiøst. De foreløbige undersøgelser stod på frem til omkring kl. 02.30, hvor ligene blev kørt væk i en rustvogn til obduktion på Retsmedicinsk Institut,

Det har grundet ligenes tilstand endnu ikke været muligt at finde en klar dødsårsag på findestedet, men Nordsjællands Politi fortsætter efterforskningen og holder alle muligheder åbne.

Mandag vil der blive foretaget obduktion af ægteparret, som forhåbentlig kan fastslå om der er tale om drab, naturlig død, forgiftning eller en form for ulykke.

De pårørende er underrettet.

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

(Foto: Allan Andersen)

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com