ALLERØD: En ældre mand vandrede frejdigt rundt med et gevær med lyddæmper, det syn udløste en større udrykning.
Det var lørdag aften kl. 23.10 at alarmen indløb til Nordsjællands Politi fra særdeles bekymrede borgere.
Den ældre mand, der beskrives som gråhåret, vandrede rundt på Funkevej og han bar på et gevær af ukendt type med en påmonteret lyddæmper.
Det udløste en større udrykning, men trods en intensiv eftersøgning så lykkedes det ikke for politiet at finde manden.