Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Afgået ved døden: Politiet afgav skud mod bevæbnet mand

Midt- og Vestjyllands Politi har lørdag eftermiddag afgivet skud mod en mand på gaden i Holstebro. Manden er afgået ved døden, og Den uafhængige Politiklagemyndighed har overtaget sagen.

Lørdag eftermiddag kl. 16:35 afgav politiet skud mod en mand, bevæbnet med en kniv,  på gaden i området omkring Brotorvet i det centrale Holstebro. Der blev givet førstehjælp, og efterfølgende blev manden fløjet med lægehelikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby.

Manden er efterfølgende afgået ved døden, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Politiet blev alarmeret efter manden havde knust ruder i flere forretninger og i nogle biler på en p-plads på stedet. Mødet mellem politiet og den knivbevæbnede mand endte med at betjentene trak våben og måtte afgive skud mod manden.

DUP’en har overtaget sagen
Den Uafhængige Politiklagemyndighed har nu overtaget efterforskningen af hændelsen omkring det afgivne skud. Midt- og Vestjyllands Politi har derfor ikke yderligere oplysninger til offentligheden om hændelsen.

Midt- og Vestjyllands Politi har fået flere anmeldelser om forløbet inden politifolk traf manden omkring Brotorvet cirka klokken 16:35.

Det er fortsat Midt- og Vestjyllands Politi som efterforsker de anmeldelser om vold, trusler og hærværk, der ligger i tidsrummet lørdag eftermiddag op til klokken 16:35.

Der er ingenting i efterforskningen, der tyder på, at der skulle være tale om terror, eller at manden har forbindelser til anden organiseret kriminalitet.

Politiet vil fortsat meget gerne i forbindelse med vidner til skudepisoden, og de hændelser der ligger forud for klokken 16:35.

Kontakt politiet på telefon 114.

Der er ingen fare for naboer eller andre borgere
Man kan trygt færdes i Holstebro – også i aften.

Midt- og Vestjyllands Politi er i dialog med restauratørerne og organisationen Kirke Care fra samarbejdet Trygt Natteliv i Holstebro.

Både Offerrådgivningen og Kirke Care vil have folk på gaden i Holstebro i aften, man kan tale med.

Offerådgivningen er en organisation, der yder støtte til ofre, vidner og pårørende til ofre for kriminalitet og ulykke, man kan kontakte Offerrådgivningen på telefon 116 006.

Politiet vil også søndag have gående patruljer i det centrale Holstebro. Borgere kan henvende sig til patruljerne, hvis man brug for at tale med politiet om hændelserne lørdag eftermiddag.

Få nyhederne direkte i din indbakke. Tilmeld Netavisen Gribskov nyhedsbrev.

Rubrikannoncer

Begivenheder

TV Nordkysten

Opret Rubrikannonce

Indsend begivenhed

(Det er gratis)

Indsend seværdighed

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du gratis kan få annonceret din seværdighed på Netavisen Gribskov.

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg