KORSØR: Hørmen af hash røg direkte i politinæserne, da en patrulje passerede en kælderskakt.
En politipatrulje var mandag aften i Skolegade i Korsør, og op fra en kælderskakt stod der en ret massiv lugt af hash.
Betjentene undersøgte sagen nærmere, og fik fat i fem unge mennesker i kælderen, hvor en 19-årig mand havde en ulovlig tablet, og en 14-årig dreng havde 1,68 gram hash.
De blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lægemiddellovgivningen, og de sociale myndigheder og de unges værger er blevet underrettet.