Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Afspærring fjernet: Mulig eksplosion var sprængt ballon under vandet

AABENRAA: En del af havneområdet i Aabenraa blev tirsdag afspærret, efter Syd- og Sønderjyllands Politi fik en anmeldelse fra en byggeplads på Aabenraa Havn om, at der muligvis var sket en eksplosion under vandet.

Politiet modtog tirsdag formiddag en anmeldelse om, at der var fundet en mistænkelig genstand, der kunne være en mine. Ammunitionsrydningstjenesten EOD kom til stedet, hvor de kunne konstatere, at der var tale om en ufarlig genstand; en gammel fedtsprøjte.

Anmelderne rapporterede dog, at de havde oplevet noget, der kunne være en eksplosion under vandet i forbindelse med tirsdagens fund, i det de havde observeret en vandsøjle på et par meter.

Byggepladsen og et stykke af havnebassinet blev derfor spærret af, indtil området kunne undersøges nærmere af EODs dykkere, onsdag.

Undersøgelsen fandt sted onsdag over middag og dykkernes undersøgelse viser, at vandsøjlen opstod, da en såkaldt stopballon under vandet revnede. Stopballonen har været brugt til at stoppe et udløb fra et nedlagt rør.

På den position, hvor vidnerne så vandsøjlen, fandt dykkerne en revnet stopballon på bunden af havnebassinet, ligesom et rør var beskadiget. Vidnerne beskræftede også – efter forevisning af billeder af forskellige typer af vandsøjler – at den type vandsøjle, de så tirsdag, stammede fra luft fremfor sprængstof.

Afspærringen blev herefter ophævet.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com