Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Aktion: Kontrol af overhalingsforbud for lastbiler

Mandag morgen var Tungvognscenter Syd ved Sydøstjyllands politi på en tidlig morgenkontrol med særligt fokus på overhalingsforbuddet for lastbiler på motorvej E45.

Efter omkring tre timers kørende patrulje var 18 køretøjer blevet standset. Og det var ikke kun overhaling, den var gal med – og i øvrigt heller ikke kun lastbiler.

Der var blandt andet:
Fem overhalingssager med lastbiler og en enkelt med en personbil
To personbiler med for meget fart på, og hvor førerne nu kan forvente en betinget frakendelse
Flere havde glemt sikkerhedsselen (tre lastbiler og to varebiler)
Tre lastbiler havde ikke styr på vejbenyttelsesafgiften
Og fem der ikke havde set kampagnerne om uopmærksomhed i trafikken og brugte deres mobiltelefon under kørslen (to lastbiler og tre varebiler)

På udvalgte strækninger er der overhalingsforbud på motorvejen i myldretiden kl. 06.00-09.00 og igen kl. 15.00-18.00 – og på Vejlefjordbroen, Den Nye Lillebæltsbro og på Storebæltsbroen er overhalingsforbuddet permanent.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com