Alarm om ildløs i sommerhus

RÅGELEJE: Fredag aften kl. 18.20 blev samtlige brandkøretøjer afsendt fra Falck på Frederiksborgvej i Helsinge, meldingen gik på brand i et sommerhus på Oasevej.

Alarmopkaldet til 1-1-2 om ildløs i sommerhuset på Oasevej indløb fra et vagtselskab som havde modtaget en alarm fra en røgmelder i huset.

Røgmelderen slog alarm via husets alarmanlæg, og via en videoovervågning kunne vagtselskabet se noget der brændte i huset, muligvis et stearinlys.

Det oplyser Indsatslederen for Frederiksborg Brand & Redning til Gribskov Lokalavis.

Brandkøretøjerne fra Helsinge blev sendt afsted på meldingen om ild i sommerhuset, og mens brandvæsnet var på vej mod huset kørte en vagtmand også frem til huset og kort efter blev alarmen afblæst. Det viste sig at der var tale om et stearinlys, som var efterladt tændt i huset men der var på ingen måde ild i huset og vagten slukkede stearinlyset.

Hvorfor stearinglyset havde fået husets røgmeldere til at reagere er ukendt.

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?