Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Alme Skole får penge til udstyr der skal gøre det sjovere at lære

GRÆSTED: Alme Skole i Græsted har fået 5.000 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat til at købe materialer, der kan gøre det lettere og sjovere at lære at læse og stave.

Det skal ikke være så kedeligt at lære, og på Alme Skole forsøger man nu at indføre elementer i skolegangen, der skal gøre det hele lidt sjovere at læse og stave i 0.-3. klasserne.

Skolen har fået 5.000 kr. til køb af markeringsbrikker med 120 af de mest brugte danske ord, som – ifølge lærer Marie Myhre Bech – betyder, at ”ordene leges ind i indskolingen”.

”Materialet, der bl.a. kan bruges til stopdans og find ordet, er slidstærkt og giver bevægelse, glæde og læring. Det er delt op i sværhedsgrader markeret med farver, som gør det let af differentiere – også for børnene. Samtidig kan børnene være med til at opfinde lege og måder at lære på ved brug af materialet. Det giver dermed medbestemmelse, som også skaber motivation,” skriver lærer Marie Myhre Bech i sin ansøgning til Skolemælkslegatet.

Alme Skole er en af de i alt 27 modtagere af penge fra Mejeriernes Skolemælkslegat. Det uddeles to gange årligt – om foråret og efteråret – fra en samlet pulje på 200.000 kr. og gives til aktiviteter eller ting, der skaber trivsel, sundhed, fællesskab og aktivitet for elever landet over.

Skoler og klasser kan søge
Som skole eller klasse kan man anmode om op til 5.000 kr. i støtte til projekter, og der har blandt andet været uddelt midler til frugttræer til en nyttehave, affaldsopsamlere, bordtennisborde, læringsmaterialer til ordblinde, højbede, udekøkkener, jonglørudstyr og meget andet.

Skolemælkslegatet uddeles to gange årligt – om foråret og efteråret – fra en pulje på minimum 200.000 kr.

Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser og elevråd, hvis skolen er blandt de cirka 1.300 skoler, der er med i Mejeriernes Skolemælksordning.

Læs mere om Skolemælkslegatet her: www.edutainmenthuset.dk/skolemaelkslegatet.

Skriv en kommentar

Facebook
Twitter
LinkedIn

Seneste nyheder:

Tip os!