Kriminalmagasinet Politirapporten

Alvorlig ulykke: Mand slæbt flere meter under minibus

ESPERGÆRDE: En 32-årig mand er med eskorte kørt til hospitalet, efter han er blevet slæbt under en minibus, som foretog en U-vending på en p-plads på Bybjerggård i Espergærde.

Politiet afspærrer fortsat på uheldsstedet, hvor teknikere sammen med en bilinspektør undersøger ulykken.

– Vi får anmeldelsen klokken 9.34. Det er en minibus, der kommer ind på pladsen og vender, men chaufføren ser ikke manden, der sidder på hug og arbejder på sin bil. Bussen rammer manden, som kommer i klemme under bussen, det siger vagtchef David Eggert til BT.

Pårørende er underrettet.