‘Anbragt i helvede’: Doham var gravet ned i Tisvildeleje

TISVILDELEJE: Tirsdag aften bragte TV2 en dokumentar ‘Anbragt i helvede’, den omhandlede fire børns liv i en plejefamilie med misbrug, angst, vold og sult efter deres mor blev fundet myrdet på Tisvildeleje Strand i 1997.

27-årige Doham villa aldrig forlade sine børn frivilligt, så da hun forsvandt sporløst efter at have fulgt tre af sine børn hen i daginstitionen, så ringede alarmklokkerne.

Doham var en lille spinkel palastinæsisk kvinde, som var kommet til Danmark i 1992 sammen med sin 36-årige mand, ægteskabet holdt dog ikke og i 1997 blev de separeret og Doham fik forældremyndigheden over deres fire børn- det fik dødelige konsekvenser for Doham.

Doham frygtede sin eksmand, og det skulle vise sig at frygten var særdeles velbegrundet. (Privatfoto)
Doham frygtede sin eksmand, og det skulle vise sig at frygten var særdeles velbegrundet. (Privatfoto)

Forsvandt sporløst i Tingbjerg
Alt var normalt da Doham d. 8.oktober 1997 fulgte sine børn i daginstitionen, en tur hun kom til at tage for sidste gang, idet hun forsvandt sporløst på turen hjemad omkring Skolesiden/Åkandevej eller Ruten i det centrale Tingbjerg.

Den spinkle 27-årige kvinde var iført gule joggingbukser og en blå vindjakke da hun forsvandt sporløst fra jordens overflade, og hendes eksmand blev omgående mistænkt i sagen – ikke mindst da han havde været voldelig mod Doham tidligere og blot få uger før sin forsvinden havde hun rædselsslagen slået alarm til politiet efter endnu en voldsepisode.

Eksmand fanget ved grænsen
Dohams 36-årige eksmand blev fanget af politiet ved den tyske grænse, dengang var der en grænsekontrol som hindrede manden i at komme hurtigt ind i Tyskland og han blev tilbageholdt.

Endnu var Doham blot forsvundet, men ingen var i tvivl om at der var sket noget med den 27-årige kvinde – men hvor var hun?

Børn fandt Dohams lig
To børn i 10-års alderen løb rundt og legede i klitterne på stranden i Tisvildeleje d. 14.oktober 1997, børnene løb rundt i klitterne for enden af P-pladsen da de opdagede et stykke stof som stak op af sandet.

Om det var Dohams gule joggingbukser eller hendes blå jakke som børnene fik fat i vides ikke, men børnene nåede at trække så meget i stoffet og grave i sandet, at de opdagede at det var liget af et menneske de havde fundet gravet ned.

De to rædselsslagne børn løb omgående hen til et familiemedlem, som straks slog alarm til Hillerød Politi om ligfundet. Kort efter vrimlede det med politi og teknikere på stedet, og allerede samme aften kunne politiet meddele at det fundne lig i sandklitterne var den forsvundne Doham.

Ekstra Bladets omtale af ligfundet på Tisvildeleje Strand i 1997.
Ekstra Bladets omtale af ligfundet på Tisvildeleje Strand i 1997.

Dræbt med knivstik
Dohams 36-årige eksmand blev samme aften formelt sigtet for drabet på Doham, men han nægtede ethvert kendskab til drabet på den spinkle 27-årige kvinde.

Obduktionen af Dohams lig viste at hun var blevet slået i hovedet, og tilføjet ialt fire knivstik. Hun var blevet stukket to gange på hver sin side af halsen, et af knivstikkene havde ramt pulsåren og Doham døde som følge af et massivt blodtab.

Den 36-årige eksmand blev i en mentalerklæring vurderet som karakterafvigende, hidsig, aggressiv, hysterisk og tilbøjelig til at fralægge sig ansvaret,. Han blev i 1998 stillet for retten i Østre Landsret og blev her kendt skyldig i drabet på sin ekskone – straffen blev 12 års fængsel og udvisning af Danmark for bestandig.

Drabsmanden har i dag afsonet sin straf, og er blevet udvist af landet. Han skal i dag bo i Egypten.

Børnene blev også ofre
Det var ikke alene den 27-årige Doham som var offer i sagen, det var hendes fire børn også. Det viser sig i dag, at hendes børn oplevede et, med deres egne ord, regulært helvede da de blev anbragt og totalt svigtet af alle myndigheder.

Dohams børn havnede hos en plejefamilie i Skælskør, og det endte tragisk idet børnene blev misbrugt og udsat for vold, omsorgssvigt og trusler – læs om børnenes kamp for retfærdighed på Ekstra Bladet.

Læs om Dohams børns skæbne hos Ekstra Bladet:  Plejebørn blev misbrugt: Sådan går det søstrene i dag

Se trailer for TV2-dokumentaren HER

Se TV2-dokumentaren: Anbragt i Helvede HER (Kræver abonement)

Annonce

Annonce

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?