Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Powered by Vejreti.com

Attendo opsiger alle ansatte i Gribskov – ingen vej tilbage nu

Attendo

GRIBSKOV: Alle ansatte i Attendo har i dag fået en fyreseddel og er blevet oplyst, om, at den træder i kraft 30. november i år. Opsigelsen kommer som konsekvens af, at aftalen om at varetage kommunens hjemmepleje ophører 1. december.

Ansatte i Attendo har på et stormøde i dag i Græsted fået besked om, at de ikke har arbejde, når aftalen med kommunen ophører 1. december i år. Beslutningen kommer ikke som den store overraskelse, forlyder det fra kilder til Netavisen Gribskov.

Hos Attendos områdechef, Søren Andersen, er mælet ganske klar.

– Jeg kan kun konstatere, at vi ikke kan tjene penge på den godkendelsesmodel, som kommunen har sendt ud. Som jeg kan se i godkendelsesmodellen, så er prisen den samme som den vi taber mange millioner på nu, og vi skal endda levere mere for den samme pris, så vi kommer ikke til at søge godkendelse.

Og porten er lukket, også selv hvis kommunen nu skulle ombestemme sig og tilbyde Attendo en bedre aftale

– Vi er jo ved at afskedige nu og kontrakterne er sagt op på biler og bygninger, så det laver vi ikke om, og det ved kommunen godt, understreger han.

Netavisen Gribskov har uden held forsøgt at indhente en kommentar fra ældreudvalgets formand Birgit Roswall (V) for at høre, hvad hun vil anbefale de mange netop opsagte ansatte at gøre, nu hvor uret i den grad er begyndt at tikke frem mod dagen, hvor de ikke længere er ansatte i kommunen.

 

Seneste nyheder:

Tip os!