Avant Gardiner udvider med nyt firmadomicil i Helsinge

HELSINGE: Mandag formiddag mødte der en masse gravemaskiner, skurvogne og mandskab op på Bomose Allé, her blev der kl. 10.00 taget første spadestik til et nyt firmadomicil for Avant Gardiner.

Trods Corona og den spændte situation i øjeblikket så rystede indehaver Nicolai Mads Frederiksen ikke på hånden, da spaden blev sat i jorden og den første skovlfuld jord trukket op ad jorden.

– Det har været min drøm fra dag et at eje vores egen bygning, nu er det alvor – og jeg glæder mig helt vildt, sagde Nicolai fra Avant Gardiner til Netavisen kort før spadestikket.

Det blev dog lige til i alt tre x spadestik, men næppe noget som der vil kunne ses på regningen for byggeriet. Der er reageret hurtigt efter byggetilladelsen fra Gribskov Kommune landede i indbakken på computeren i slutningen af september måned, og hvis alt går vel så forventes det at der åbnes i de nye lokaler i maj måned 2023.

– Vi får over 500 m2, det er over det dobbelte af hvad vi har i dag og især bliver det skønt efter 13 år i lejede lokaler at arbejde i sine egne lokaler, sagde Nicolai Mads Frederiksen på byggepladsen.

Nu betyder de nye ekstra kvadrat meter dog ikke en stor regning til flytningen, for gardinfirmaet flytter fra Bomose Allé 23 til Bomose Allé 24 – stort set bare over på den anden side af vejen.

En ting er dog nok nødvendig, nemlig nye visitkort – for adressen skal jo passe.

– Vi må nok lige få fikset visitkortene, det går nok ikke med bare at strege 3-tallet ud og tilføje et 4-tal med kuglepen, lød det med et stort smil fra en tydeligt glad firmaindehaver.

Få hele historien om, hvordan Nicolai Mads Frederiksen tør bygge lige nu i urolige tider – og endda lige ovenpå en Corona pandemi – på fredag på TV Nordkysten, mellem kl. 21.00-23.00.

 

Nicolai kunne ikke drømme om at flytte firmaet væk fra Helsinge – så da grunden overfor bød sig til, så slog han til. (Foto: Allan Andersen)
Første spadestik – uden at ryste på hånden. (Foto: Allan Andersen)
Der blev også plads til et andet spadestik… (Foto: Allan Andersen)
Den nye bygning fik hele fire spadestik – se mere om hvorfor på fredag på TV Nordkysten. (Foto: Allan Andersen)

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?