KVISTGÅRD: Ved et lukket grundlovsforhør, i Retten i Hillerød, er en 24-årig mand røget bag tremmer i fire uger for våbenbesiddelse.
Ved et grundlovsforhør blev en 24-årig mand, med tilknytning til rockergruppen ‘Bandidos’, onsdag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger.
Den 24-årige mand blev varetægtsfængslet for våbenbesiddelse ‘under særlig skærpende omstændigheder’ i Bandidos tilholdssted i Kvistgård d.19. september.
På dagen blev et stort antal af rocker tilholdssteder ransaget af store politistyrler over hele sjælland, og her fandt Nordsjællands Politi to pistoler – hvoraf den ene var skarpladt – i klubhuset på Hejreskovvej i Kvistgård.
En 23-årig mand fra Helsingør er allerede idømt 1,5 års fængsel for de fundne våben, han tilstod som den eneste af seks sigtede Bandidos-rockere våbenbesiddelsen i grundlovsforhøret d. 20. september i Helsingør.
Den 24-årige nægtede dengang hårdnakket i grundlovsforhørret ethvert kendskab til de to skydevåben.
Nu har de tekniske undersøgelser afsløret DNA-spor på skydevåbene, som knytter den 24-årige til de to pistoler.
Den 24-årige har anket afgørelsen til Landsretten.