HELSINGØR: Bandidos har ikke længere Jim Tinndahn som præsident, posten er angiveligt overtaget af den hidtidige vicepræsident for Europa og Asien, Michael Rosenvold – det skriver Ekstra Bladet
Michael “Kokken” Rosenvold har igennem en årerække været vicepræsident for Bandidos, og bor i en villa lidt syd for Helsingør Havn.
Skiftet, som endnu ikke er officielt bekræftet af Bandidos, sker angiveligt idet præsidenten for Bandidos gennem 18 år, Jim Tinndahn, forlader sin post.
Hvad der ligger til grund for udskiftningen af den velkendte og vellidte rockerpræsident står endnu ikke klart. Ifølge Ekstra Bladet så er det uklart om den 50-årige, nu tidligere Bandidospræsident, Jim Tinndahn er blevet væltet fra posten eller han er gået selv.
Han har dog siddet bag tremmer, men det er 15 år siden, hvor han afsonede en fængselsdom for narko og våbenbesiddelse.