Bandidos rocker knaldet i ny narko sag

KVISTGÅRD: I 2011 blev en Bandidosrocker frifundet i en sag om kokainhandel, men fredag klappede håndjernene efter sigtelse i en ny narko sag.

 

Politiet oplyser at den 38-årige rocker er fra Bandidos i Helsingør.

Det 38-årige Bandidos medlem blev frifundet sidste år ved Københavns Byret, hvor han stod tiltalt i en sag om handel med et kilo kokain, der blev overdraget til et klubmedlem fra Odense. Den 38-årige klarede dengang frisag, men fredag klappede håndjernene igen om håndleddet efter omgang med narkotika.

Den 38-årige Bandidos rocker blev anholdt for handel med narko og lørdag blev han, sammen med to andre sigtede i sagen, fængslet frem til den 27. juni.

Steffen Th. Steffensen fra narkoafdelingen i Københavns Politi fortæller til Ritzau, at politiet overvågede den 38-årige rocker mens han havde et møde med en mand, som efterfølgende forlod stedet i en taxa.

Politiet stoppede kort efter hyrevognen i Ishøj, og her fandt de et halvt kilo kokain hos personen i hyrevognen.

På samme tid blev en tredje mistænkt i sagen stoppet, og ved ransagning i hans bil fandt betjentene 20 gram kokain, dette medførte en ransagning af en adresse i Vanløse hvor der blev fundet yderligere et halvt kilo kokain.