Kriminalmagasinet Politirapporten

‘Banken’ ringede: Tre fupforsøg lykkedes ikke

Forhåbentlig er der ved at vokse en bevidsthed frem om, at skruppelløse typer med forskellige midler forsøger at lokke personlige oplysninger ud af folk. Derfor lykkedes bedragere ikke med deres forehavende, da tre ældre kvinder tirsdag blev udsat for fupforsøg, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Tirsdag eftermiddag kl. 13.57 var det en 83-årig kvinde fra Nykøbing, som blev ringet op af mand, der udgav sig for at være fra hendes bank. Han fortalte, at der var vrøvl med hendes hævekort, og at “banken” derfor ville sende en medarbejder ud for at hente kortet og levere et nyt til kvinde. Hun kontaktede imidlertid sin rigtige bank, hvor hun blev bekræftet i, at det var fusk. Der dukkede ikke noget “bankbud” op hos den 83-årige.

En 93-årig kvinde i Næstved blev senere tirsdag ringet op klokken 14.35 og fik af sin “bank” at vide, at der var hævet et forkert beløb på hendes konto, og at hun derfor skulle have et nyt betalingskort. Kort efter henvendte en ukendt person på hendes adresse, men kvinden lukkede ikke op.

Det samme overgik en 89-årig kvinde fra Nykøbing klokken 18.28, hvor hun af “banken” blev oplyst om, at hun skulle lægge sit dankort i en kuvert, som ville blive afhentet senere. Det afviste den 89-årige og afbrød straks samtalen.

De tre kvinder gjorde det helt rigtige.

Hvis du er i tvivl om det er et fupopkald, så afbryd samtalen og kontakt din bank på dens hovednummer. Hverken banker eller offentlige myndigheder vil uopfordret bede dig om at overføre penge eller bede om personlige oplysninger i telefonen, over mail eller på SMS. Du kan læse mere og finde gode råd på hjemmesiden sikkerdigital.dk.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce