Kriminalmagasinet Politirapporten
Søg
Close this search box.

Barneskelet fundet i skov

HØRSHOLM: “Jeg har fundet et skelet af et barn i Rude Skov.”  Sådan lød alarmopkaldet fra en 50-årig kondiløber, onsdag formiddag.

Det var et meget overbevisende barnelig - men det var altså blot et element i et rollespil. (Arkivfoto: Allan Andersen)

Meldingen fra den 50-årige mand udløste straks storalarm, onsdag formiddag kl. 09.51, og politiet rykkede øjeblikligt ud til findestedet i skoven ved Løje Sø og  Hørsholm Kongevej.

Den noget forskrækkede mand meddelte politiet, at det fundne barneskelet lå i en filtagtig  dragt, og der sad hudrester på fødderne.

“Hele det store apparat blev sat i værk,  men skelettet viste sig at være en dukke, som bliver brugt til rollespil,”  fortæller vicepolitikommissær Finn Duris, Nordsjællands Politi.

Politiet har efterfølgende haft kontakt  med en 21-årig kvinde, som står for en række rollespil i skoven, en iøvrigt fuldt ud legal leg, med tydeligvis meget livagtige elementer.

Politiet har haft en snak med kvinden omkring rollespillene, og i fremtiden vil politiet være orienteret om rollespillene så man kan undgå unødvendige udrykninger.

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg