Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Beboer kæmpede mod ilden: Brand på trelænget gård i Græsted

GRÆSTED: En større brand ramte lørdag morgen en stor landejendom på Holtvej, hvorfra der kl. 06.15 blev slået alarm til 1-1-2 om brand i et bryggers.

Der var en stor kraftig røgsky fra en af længerne, da Gribskov Beredskab’s mandskab fra Gilleleje nærmede sig den store gård på Holtvej. Røgen væltede ud fra den nordlige længe på den trelængede gård som ligger midt i et stort Z-sving på Holtvej.

Det var beboere på ejendommen som selv opdagede branden, idet en af dem vågnede ved ildens larmende hærgen i gårdens bryggers. Det første beboeren bemærkede var den voldsomme knitren, herefter var det synet af flammer og kraftig rødudvikling fra længen hvor bryggerset var fuldstændig overtændt.

Modig indsats gjorde en forskel
En ung mandlig beboer havde straks taget kampen op mod branden, og bla. affyret adskillige pulverslukkere mod ilden og da han løb tør for pulverslukkere gik han løs på flammerne med en vandslange – en indsats som menes at have haft betydning for ildens spredning som heldigvis begrænsede sig til selve bryggerset, en del af loftet samt kraftige skader på gårdens tagkonstruktion i området omkring bryggerset.

Den unge mand fik ved sin kamp mod flammerne en del røg og derfor blev der tilkaldt en ambulance til gården til undersøgelse af ham for en mulig røgforgiftning.

Røgdykkere standsede ilden
Gribskov Beredskab satte ind med flere røgdykkere til bekæmpelse af flammerne, og det lykkedes at standse branden der ellers havde fået spredt sig fra det overtændte bryggers, op på loftet og ud i taget over bryggerset. Efter ilden med sikkerhed var slukket kunne mandskabet rense brandstedet for røg ved brug af en overtryksventilator, samt gennemgå brandstedet med termisk kamera for at sikre at alle gløder var slukket.

Slukningsarbejdet varede lidt over en time, og først ved otte-tiden havde alle køretøjer igen forladt brandstedet.

Branden nåede heldigvis ikke at forrette en omfattende skade, ene og alene på grund af en af beboerne opdagede branden og fik slået alarm – havde ilden fået lov til at udvikle sig blot 10 minutter mere kunne det have medført omfattende ildløs i hele frn trelængede gård, hvor hele taget uden tvivl ville have stået i flammer.

(Foto: Michael Madsen)

(Foto: Michael Madsen)

(Foto: Michael Madsen)

 

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com