Beboere tændte lyset og skræmte ‘indbrudstyve’ på flugt

ØRBY: Beboere på Askemosevejen fik søndag aften ubudne gæster, som dog flygtede på stedet da de var blevet opdaget – sådan fremstod det i hvert fald i politiets døgnrapport.

Tirsdag har beboerne på Askemosevejen dog kontaktet Netavisen Gribskov, og forklaret at det hele blot havde været en misforståelse og at politiet rent faktisk havde fået det at vide forlængst.

Det som politiet beskriver som et indbrudsforsøg i tirsdagens døgnrapport, fandt sted søndag aften kl. 23.50 i en ejendom på Askemosevejen, hvor to ‘indbrudstyve’ var på spil og ifølge døgnrapporten forsøgte at opbryde en dør.

Anmelderen oplyste til Nordsjællands Politi at man netop var gået i seng, da man hørte noget ved døren. Beboeren stod ud af sengen og tændte lyset, hvorefter en knallert blev startet og hurtigt kørte fra stedet.

En nabo på vejen havde samtidigt set en hvid varebil med ukendt reg.nr., der også kørte
fra stedet samtidigt med knallerten.

Episoden blev mandag formiddag kl. 09.50 anmeldt til Nordsjællands Politi som et indbrudsforsøg – men senere på dagen kontaktede beboeren igen politiet for at afblæse hele sagen, idet man havde været i kontakt med ‘indbrudstyvene’ som absolut ikke havde haft nogen intentioner om nogen narrestreger og det hele bundede i en uheldig misforståelse.

Af ukendte årsager endte sagen alligevel på tirsdagens døgnrapport.

 

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Lige om lidt er vi klar til at vise dig alt hvad der skal opleves i Gribskov.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?