Velkommen til en aften med poesi, prosa og musik, velkommen til BLÆSTEN
“Blæsten” er en hyldest til det vejrbidte liv ved kysten. Det er sange om vovemod, kærlighed og druknedød – om fiskeriet og den storslåede natur.
Fire musikere vækker historier til live i sang og fortællinger.
Sangene er baseret på glemte digte af Erik Bertelsen, (1898-1969) Harboøre-forfatteren som skrev “Blæsten går frisk over Limfjordens vande” og en række romaner om livet i de fattige fiskersamfund på den jyske vestkyst.
Under koncerten vil der være oplæsning fra hans hovedværk, Harboørfolk.
Sangskriver Niels Ørts Ottosen fandt digtene i et antikvariat i 2020 og begyndte at skrive musikken og samle musikerne til projektet. Siden har fortællekoncerten turneret vidt og bredt. Gruppen udgav sit debutalbum i oktober 2023 og modtog fine anmeldelser.
Gruppen består af
Marte Schau: vokal, harmonika,
Niels Ørts Ottosen: vokal, guitar, harmonika
Marika Thinggaard: klarinet, altsax, basklarinet, kor,
Mads Beldring: trommer, banjo, kor
Bonusinfo: Niels Ørts Ottosen er organist ved Ramløse og Annisse kirker og leder af gospelkoret
Biblioteket serverer en lille forfriskning.