Sommerkoncert med violinist Anne Eltard

Sommerkoncert med violinist Anne Eltard

Den 30. Juli kl. 20.00 i Villingerød Kirke, er der igen elektronisk musik på programmet, men denne gang på en lidt anden måde.

Anne Eltard er violinist, komponist og lydkunstner og indspiller, producerer og udgiver løbende med både egen kvartet og som solist i både ind- og udland.

Hun laver musik til Ketil Teisens filmproduktioner og har vundet priser for hendes arbejde med lydkunst og lyddesign i mange forskellige sammenhænge.

Ved koncerten d. 30. juli inviteres vi til at stå af hverdagens travle strøm og lytte til en “stillekoncert”, hvor Anne Eltard tager os med ind i et blidt favnende lydunivers.

Med sin violin, sin udtryksfulde sangstemme, loops og effekter, skaber hun et unikt musikalsk rum, hvor de mange musikalske lag og stemmer klinger polyfont og skaber en illusion, der får de inciterende soundscapes til at virke som et helt orkester.

Publikum bliver ført igennem rolige lydlandskaber i et mix af loop, samples og lydflader med parafraser over gamle sange og salmer. Afsættet er genkendelsen og identifikationen i den nordiske klang, jordnær musik, der skaber et æstetisk rum af fred og hvile.

Et sted, man kan vende tilbage til, når verden larmer for meget. Musik der taler til det stille i dig.

Du kan læse mere om Anne Eltard på http://eltard.dk

Loading...
Loading...

Sorter begivenheder

Fællesskab 1 Begivenhed
Foredrag 1 Begivenhed
Kunst 1 Begivenhed
Mad & Drikke 1 Begivenhed
Musik 2 Begivenheder
Oplevelser 4 Begivenheder
Udstillinger 1 Begivenhed

Lige om lidt er vi klar til at hjælpe dig med at finde nye gode fælleskaber.

Vi har et arkiv med 4.000 virksomheder som glæder sig til at vise dig alt hvad Gribskov har at tilbyde. Kig her igen snart.

Opret Rubrikannonce

Gør din forretning synlig

Bliv kontaktet og hør mere om hvordan du kan få annonceret din forretning på Netavisen Gribskov.

Send debatindlæg

Har du et tip til Netavisen om noget som vi bør undersøge nærmere?