FREDENSBORG: Fredag aften, kort før kl. 22.00, standsede en patruljevogn en hashpåvirket bilist på Helsingørvej.
Efter at have kørt et stykke bag bilen, standsede en politipatrulje rutinemæssigt en 28-årig mandlig bilist på Helsingørsvej.
Ved betjentenes kontrol af føreren viste det sig at den 28-årige mand fra Helsingør var påvirket af euforiserende stoffer.
Han blev derfor anholdt og sigtet for at køre i narkopåvirket tilstand.
Meget peger på, at bilisten var påvirket af hash, da der i bilen blev fundet 1,6 gram hash og 0,6 gram skunk.