Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Betjent alvorligt såret under aktion mod psykisk syg

SNEKKERSTEN: To betjente blev såret af knivstik, heraf en alvorligt,  i forbindelse med pågribelse af en psykisk syg mand i Snekkersten, tirsdag aften.

Ambulancen kører her med en af de sårede betjente.

En betjent blev alvorligt såret og en anden fik overfladiske stik, da et stort opbud af kampklædt politide anholdt en ustabil og bevæbnet mand i Snekkersten.

Betjenten er uden for livsfare, men politikommissær Lau Lauritzen fra Nordsjællands Politi vil ikke udelukke, at han kan være alvorligt såret af det dybe knivstik.

– Det er for tidligt at sige, om vitale organer er blevet skadet. Det er alvorligt, han har fået et dybt stik i maven, siger han til Berlingske Nyhedsbureau.

En anden betjent slap med overfladiske stik, da betjentene forsøgte at anholde den syge mand som var flygtet ind i et skovstykke ca. 300 m fra Snekkersten Havn.
Inden det kom så vidt, var sagen startet efter en anmeldelse fra en bekymret borger, som havde slået alarm efter at have set manden med en pistol.

Sad på bænk med pistol
– Der sker det, at en anmelder ringer op og siger, at han har set en person, der sidder på en bænk med en pistol i hånden. Vi tager derfor kontakt til manden, men da han opfører sig truende, trækker vi os. Vi prøvede at kommunikere med ham, men vi var bange for, at han ville gøre skade på sig selv, siger han.

Politiet forsøgte først at tale manden til fornuft, men da han opførte sig truende, trak betjentene sig tilbage. 

Mandens opførsel og trusler mod betjentene udløste en aktion, hvor kampklædte betjente fra Nordsjællands Politi rykkede ud med skudsikre veste og bevæbnet med maskinpistoler. Betjente fra København kom også til stedet og sørgede bla. for at afspærre et område langs Strandvejen. Kort efter ankom også flere biler som formentlig har haft betjente fra AKS med, og disse specialuddannede betjente deltog også i aktionen. Deres deltagelse er dog ikke officielt bekræftet.

Betjent stukket dybt i maven med kniv
Betjentene forsøgte at få talt manden frem til at overgive sig, men trods indsatsen fra bla. en af politiets forhandlere så mislykkedes det at få en rolig udgang på balladen.  Den uligevægtige mand var også bevæbnet med den kniv, han stak betjentene med, samt en pistol.

Tirsdag aften var det oplyst, at den anholdte var psykisk syg, men det vil Lau Lauritzen nu hverken be- eller afkræfte.

– Jeg vil betegne ham som uligevægtig. Det er endnu for tidligt at sige, om han er psykisk syg, det er der en læge, der må afgøre.

Onsdag skal manden i grundlovsforhør. Han vil blandt andet blive sigtet for vold, vold af særlig grov karakter mod tjenestemand i funktion samt for ulovlig våbenbesiddelse. Manden er i forvejen kendt af politiet, men kun for mindre sager.

Betjenten blev ramt af et dybt stik i maven, og det er endnu ukendt om vitale dele blev ramt af den syge mands kniv – betjenten skal dog være udenfor livsfare.

   

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com