Kriminalmagasinet Politirapporten

Bil beslaglagt på stedet: 28-årig mand varetægtsfængslet for vanvidskørsel

RANDERS: Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 13.15 en 28-årig mand i grundlovsforhør ved retten i Randers. Han er sigtet for en lang række overtrædelser af færdselsloven ved at have kørt vanvidskørsel i Randers C, torsdag.

Den 28-årige mand blev ved grundlovsforhøret varetægtsfængslet i fire uger i sagen om vanvidskørsel

Den 28-årige blev torsdag i første omgang forsøgt bragt til standsning af en patrulje fra Østjyllands Politi, der på Rosenørnsgade i Randers C, patruljen havde observeret den 28-årige mand køre hasarderet, hvor han foretog flere færdselslovsovertrædelser.

Bilisten ønskede dog ikke at efterkomme politiets anmodninger om at standse, hvorfor en eftersættelse af bilen gik i gang med flere forskellige patruljer, der blev tilkaldt til opgaven.

Eftersættelsen endte på Vester Altanvej, hvor den 28-årige mand kl. 15.20 blev anholdt efter et kort flugtforsøg til fods.

Den anvendte bil blev beslaglagt, og en 23-årig mandlig medpassager blev også anholdt, men løsladt igen efter endt afhøring.

Østjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har overværet episoden i relation til vanvidskørslen i Randers C, som fandt sted torsdag omkring kl. 15.15 – Ring på 114.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

TV NORDKYSTEN

Sponsorerede links

Gribskov Marketing – Digital markedsføring i Gribskov og Hovedstaden.

TV Nordkysten – Lokal tv-kanal for hele Nordkysten.

Gribskov Tag og Facaderens – Fliserens i Gribskov

Er du bidt af biler?

Annonce