Seneste nyheder:

TV Nordkysten

Bil beslaglagt: Tre sigtet for tyveri fra byggeplads

FENSMARK: Efter et tip tjekkede politiet sammen med politihunden Chase natten til tirsdag en bil, der holdt på Østerled i Fensmark med tre personer i bilen.

Der var en 16-årig pige og to 27-årige mænd i bilen, og de blev alle tre anholdt klokken 3.00, da det viste sig, at de formentlig havde været indblandet i et tyveri af en pladevibrator og en generator fra en byggeplads i lokalområdet.

De tre anholdte blev sigtet for tyveriet og taget med til politistationen i Næstved, hvor de blev afhørt, inden de blev løsladt senere på morgenen.

De to maskiner blev tilsyneladende solgt til en 54-årig mand, som samtidig blev sigtet for hæleri.

De to 27-årige mænd havde tidligere på dagen været i kontakt med politiet, da den ene blev standset i den andens bil i en færdselskontrol klokken 17.10 i Næstved. Her var han påvirket af stoffer og spiritus og blev sigtet for spiritus- og narkokørsel. Da han ikke havde noget kørekort og flere gange tidligere var sigtet for kørsel i frakendelsestiden, blev den bil, han kørte i, beslaglagt på stedet, og bilejeren blev sigtet for at overlade sin bil til en person uden kørekort.

Der blev også fundet en nødhammer i bilen, så den 27-årige blev også sigtet for overtrædelse af våbenloven.

Seneste nyheder:

Tip os!

Powered by Vejreti.com