Bil kastet om på siden ved sammenstød

BLISTRUP: Tre biler stødte lørdag sammen på Helsingevej ved Blistrup ud for nummer 45 kort før kl. 12.20. Ulykken spærrede Helsingevej i henved halvanden time for al trafik. Ingen kom alvorligt til skade ved det voldsomme uheld.

Trods det så meget voldsomt ud, så skal alle tilskadekomne være sluppet heldigt med mindre skader.

Der indløb alarm til 112 kl. 12.20 efter tre biler var stødt sammen på Helsingevej, ud for nummer 45.

En mindre varebil, ført af en 64-årig kvinde fra Græsted, kom ud i rabatten i højre side og det udløser en klassisk overreaktion. Kvinden hiver hårdt for at få bilen op på vejen igen, og ryger derved over i modgående vejbane og ved hendes kontrastyring skrider den lille VW Caddy på tværs af den modgående vejbane.

En kvindelig bilist i en Suzuki forsøger at undgå bilen, og bremser kraftigt op, men det var umuligt at undgå påkørslen af bilen som kom kurrende sidelæns imod hende

Væltede om på siden efter kollision
Idet kvinden rammer varebilen i siden, slynges den om på førersiden, og ned foran kvindens bil. I samme sekund påkøres kvinden bagfra af en Mitsibishi, og kun et rent held gør at den væltede varebil ikke får trykket taget ind på den sidste påkørsel.

Uheldsstedet ligger lige efter et sving, men vidner til ulykken havde hurtigt fået stoppet trafikken og iværksat førstehjælp til de tilskadekomne, og kort efter nåede ambulancer, lægebil og brandvæsen også frem.

De første meldinger lød på fastklemte i bilerne, men det viste sig at de implicerede selv var kravlet ud af de smadrede biler og ingen havde altså siddet fysisk fastklemt, trods det så meget voldsomt ud.

Mindst tre på hospitalet
Mindst tre af de kvæstede blev bragt til behandling på hospitalet, to personer blev bragt til Hillerød Traumecenter, mens en kunne nøjes med en tur på Akutmodtagelsen på Helsingør Sygehus.

Det forlyder fra uheldsstedet, at der ikke skulle være nogen som er alvorligt kvæstet, men der er formentlig tale om enkelte brækkede ribben og nogle piskesmældslæsioner.

Tre kvindelige bilister knaldede sammen
– Ulykken skete, da en 64-årig kvinde fra Græsted kom kørende i nordlig retning ad Helsingevej. Af ukendte årsager mister hun pludselig kontrollen, så bilen skrider sidelæns over vejbanen, fortæller vagtchef Per Thuesen fra Nordsjællands Politi og fortsætter:

– Men idet kommer en bil, som hamrer ind i den første. Og så kommer der en tredje bil, som ikke kan nå at stoppe.

Bag rattet i den anden bil sad en 59-årig kvinde fra Gilleleje, og i den tredje en 24-årig kvinde med en passager. den 64-årige og 59-årige samt passageren blev i eftermiddags kørt på skadestuen, men de er sluppet med et par knubs. Den 24-årige slap uskadt fra ulykken, men det samme kan ikke siges om nogen af bilerne som formentlig alle blev totalskadet ved ulykken..

    

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

Mest læste:

.

Annonce

Annonce