Bil konfiskeret efter vanvidskørsel: Bilist med 2,77 i promille

ALBERTSLUND: En 52-årig mand er tirsdag blevet dømt for at køre spritkørsel med en promille på vanvittige 2,77.

Manden blev idømt 20 dages betinget fængsel med vilkår om 40 timers samfundstjeneste.

Samtidig er blev han fradømt førerretten i 3 år og bilen blev konfiskeret.

Sådan påvirker promillen dig
0,2 ‰ – Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes.

0,5 ‰ – Evnen til at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser forringes. Synsvinklen indsnævres. Risikoen for en trafikulykke er fordoblet.

0.8 ‰ – Overdrevne bevægelser.

1.0 ‰ – Man snøvler og sludrer, tydelig dårlig kontrol over musklerne, svært ved at holde balancen og udpræget usikker gang. Risiko for en trafikulykke er her fire til 10 gange højere end normalt.

1.5 ‰ – Man har store problemer med balance og de grovmotoriske bevægelser, tydeligt meget beruset og svært ved at tale. Risikoen for trafikulykker er her ti-dobbelt – stiger promillen yderligere kan risikoen ved spirituskørsel være over 100 gange så stor som normalt.

2.0 ‰ Udtalte forgiftningssymptomer, og selvkontrol er helt væk.

3.0 ‰ Man opfatter ikke hvad der sker omkring sig, og de fleste mister ofte her bevidstheden.

4.0 ‰ – Her går man i koma og risiko for lammelse af åndedrætsorganer – her er der direkte livsfare.

5.0 ‰ – så er man død.