DRONNINGMØLLE: Onsdag middag røg en 65-årig kvinde i fælden, da hun kørte uden kørekort, og endte med at få bilen beslaglagt.
Onsdag middag, kl.12.02 standsede en patrulje på Munkerup Strandvej en personbil, der blev ført af en 65 årig kvinde fra Dronningmølle.
Da betjentene bad om at se kvindens kørekort, måtte hun erkende at det havde hun ikke, det var hun nemlig frakendt for længe siden.
Ved en gennemgang af kvindens synderegister, blev det fastslået at kvinden var standset tre gange uden kørekort, indenfor de sidste tre år, og derfor endte det med en beslaglæggelse af kvindens køretøj.