Bil og kørekort beslaglagt efter færdselsuheld

Politiet fik fredag klokken 21.47 en anmeldelse om, at en bilist slingrede faretruende afsted i trafikken i Stubbekøbing. Det var dog kun begyndelsen på en omgang ægte vanvidskørsel.

Bilisten havde ramt et bed med et træ og en stolpe i Vestergade men var fortsat ad Gamle Landevej.

Her forsøgte et vidne at forhindre manden i at køre videre, men da han forsøgte at tage tændingsnøglen, accelererede føreren, og vidnet måtte springe til side for ikke at blive trukket med af bilen.

Den faretruende færd fortsatte på Alslevvej, hvor han slingrede afsted, så et par modkørende bilister måtte undvige.

I Gundslev standsede bilisten dog op, og politiet ankom kort efter til stedet.

Føreren viste sig at være en 50-årig mand fra Nordfalster, en alkometertest viste, han havde en promille, der var et solidt stykke over de tilladte 0.5 promille.

Han blev anholdt klokken 22.34. sigtet for spirituskørsel og for at forvolde fare for andre.

På grund af sagens omstændigheder blev den bil, den 50-årige kørte i, beslaglagt på stedet sammen med bilistens kørekort.

Den sigtede blev løsladt igen klokken 23.12 – til fods.

Mest læste:

Hjælp os med at sprede nyheden!
Del med dine venner.

.

Annonce

Annonce